Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse, som kan give paradentose eller parodontitis, er en udbredt folkesygdom, som mange mennesker oplever i løbet af deres liv.
Når tandkødbetændelse begynder at blive kronisk, så kan det angribe knoglen, der holder tænderne fast i kæben. Det er derfor også kendt som “de løse tænders sygdom”. Betændelsen nedbryder gradvist knoglen, og jo mere alvorlig paradentosen er, desto dybere bliver tandkødslommerne, og tænderne bliver derfor mere løse.
Symptomer på tandkødsbetændelse
De typiske symptomer på tandkødsbetændelse inkluderer rødme, hævelse og ømhed i tandkødet. Der er desuden en meget stor tendens for blødning ved tandbørstning.
Tandkødsbetændelse kan opstå ved at man ikke regelmæssigt får fjernet bakteriebelægninger på tandkødet ved hjælp af tandbørste og tandtråd. Bakterierne kan langsomt trænge sig nedvia tandkødslommen og afgive affaldsstoffer, som derved ødelægger det omkringliggende væv.
Hvornår bliver tandkødsbetændelse til paradentose?
Paradentose opstår oftest efter 30års alderen og efter 40års alderen er det den hyppigste årsag til vægttab. Man kan ikke se, hvornår tandkødsbetændelse er blevet til paradentose, som sådan, da paradentosen sjældent giver symptomer.
Du er i større risiko for få tandkødsbetændelse og derefter paradentose, hvis du:
- Ryger
- Har et svækket immunforsvar
- Har diabetes
- Har dårlig mundhygiejne
- Oplever stress
Hvordan kan man forebygge tandkødsbetændelse?
For at forebygge og behandle tandkødsbetændelse er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Her er nogen nyttige tip:
– Børst dine tænder mindst to gange om dagen i min. to minutter hver gang. Brug en blød tandbørste og tandpasta med fluortilskud.
– Brug tandtråd eller tandstikkere med antibakterielle egenskaber for at reducere mængden af skadelige bakterier i munden.
– Overvej at bruge mundskyllevæske med antibakterielle egenskaber.
– Besøg regelmæssigt din tandlæge eller tandplejer til rutinemæssige tandundersøgelser og professionel tandrensning. De kan også identificere tandkødsbetændelse og give dig nødvendig behandling og rådgivning.
– Undgå rygning og brug af tobaksprodukter, da disse øger risikoen for tandkødsbetændelse og når denne er indtruffet, så kan det forværre tilstanden.
Oplever du symptomer på, påbegyndende tandkødsbetændelse, som varer ved i mere end to uger, eller hvis der er symptomer, som forværres, bør du søge professionel hjælp fra en tandlæge eller tandplejer. Her vil vi eller din tandplejerevaluere din tilstand og anbefale en passende behandling.
Tror du at du har tandkødsbetændelse og ønsker professionel tilsyn af en tandlæge, så er du mere end velkommen til at ringe til os på +45 59 59 56 00 eller skrive til os.